Er 3. Verdenskrig en realitet? Eller er det en for pessimistisk vurdering? Det officielle EU er tilsyneladende parat til krig. Som et dystert billede på situationen har man i 2024 gjort Estlands premierminister til Unionens ’udenrigsminister’. 

På to-do listen har Kaja Kallas at opsplitte verdens største atommagt, Rusland, i en række mindre småstater – et projekt, der med garanti vil sikre EU-unionens borgere krig. Men eftersom den sandsynlige verdens og atomkrig vil blive udkæmpet for at frelse ukrainerne ”er vi nødt til” at udkæmpe den, forklarer den danske statsminister Mette Frederiksen: Vi må ”turde gøre det, som generationerne før os gjorde: Bruge militær magt til at sikre demokratiet og menneskerettigheder”. 

Før Majdan opstanden og det vestligt initierede kup i 2014, var Ukraine et neutralt land, og et flertal af ukrainerne anså NATO for at være ”en trussel”. Efter Majdan og regimeskiftet i Ukraine har landets nye politikere imidlertid valgt at søge om optagelse i NATO. Og har derved ignoreret Ruslands sikkerhedsinteresse. 

Ukraines krig mod Donbas blev en realitet, Og Ruslands ”specialoperation” eller krig var svaret herpå. Siden har massive vestlige våbenleverancer og vedblivende opfordring til at kæmpe forvandlet specialoperation til en egentlig krig.Uffe Andersen har i Slutspil analyseret baggrunden og den lange og komplekse historie bag Vestens politik overfor Rusland og Ukraine og har samstillet Ukraine med Vestens bombardementer af Serbien i 1999. Til at belyse historien spiller den polskfødte amerikanske politolog Brzezinski en afgørende hovedrolle. Han blev den dominerende sikkerhedsrådgiver og inspirator for adskillige amerikanske regeringer frem til i dag og var tilsyneladende i stand til at videreføre nazisternes forsøg på inddæmning af Sovjetunionen/ Rusland og forvandle den til praktisk politik.