Blandt russiske forbrydere og i sikkerhedstjenesternes verden er begrebet ”det våde job” synonymt med et voldeligt overfald, oftest et drab. Det nævnes i russiske romaner i første halvdel af 1900-tallet, og betegnelsen er også krøbet ind i amerikansk gangsterslang.

I sovjettiden blev vendingen i nogle tilfælde brugt som omskrivning for drab på politiske modstandere foretaget af en af landets magtfulde sikkerhedstjenester. Efter Sovjetunionens fald i 1991 blev begrebet i det nye Rusland anvendt i forbindelse med de mafiaklaner, som i nogle tilfælde bekæmpede myndighederne, i andre tilfælde gjorde fælles sag med dem.

Det er dette makabre fænomen – likvideringer beordret af magthaverne i Moskva ofte mod mål i udlandet – og den rolle det spiller i russisk politisk historie gennem de seneste ca. 100 år, denne bog handler om.

Bogen løber i to spor – et nutidigt, der begynder den dag i februar 2024, da Aleksej Navalnyj dør i fangenskab – og et historisk (fra 1930’erne og fremad)