Muren blev bygget på en nat, og den faldt på en aften. Den stod i 28 år og var vel det grummeste udtryk for verdens opdeling mellem frihed og sovjetsocialistisk diktatur. Muren konstituerede den østtyske stat, DDR, der brugte en betragtelig del af sit bruttonationalprodukt på at opretholde og udvikle Muren samt grænsen til Vesttyskland i øvrigt.

Det absurde ved Muren var, at på nær nogle få kunne ingen komme igennem den (og de, der forsøgte, betalte ofte med livet for det), men samtidig kunne Østberlins og så godt som hele Østtysklands indbyggere se vesttysk fjernsyn og dagligt få serveret billeder af frihed og velstand. Det gjorde det endnu vanskeligere for DDR at udvikle en egen identitet, eftersom dem på den anden side af grænsen også talte tysk og havde samme historie - bortset fra at DDR konsekvent benægtede at have haft noget som helst at gøre med nationalsocialismen.

Efter Murens fald i november 1989 fulgte et surrealistisk år, hvor staten DDR var under afvikling, og efter genforeningen blev euforien på den østlige side hurtigt afløst af frustration og skuffelse, for i en markedsøkonomi forventes man at klare sig selv. Pludselig så de tidligere DDR-borgere, at stort set alt, hvad de havde bygget op, ikke duede.